Vita Fertility

Evidensbaseret fertilitets- og sundhedsfremme

Livsstil, generel sundhed og fertilitet

Igennem fertilitets- og sundhedsfremmende livsstilsinitiativer har vi siden 2013 arbejdet målrettet med ufrivilligt barnløse, med formålet at optimere kroppens evne til at opnå sundhed og fertilitet. Vores forløb er baseret på updateret videnskabelig evidens om indflydelsen af livstilsfaktorer på sundhed og fertilitet, med en graviditets-succesrate på 71 %, hvorfor det ikke bør anses som alternativ behandling. Man vælger at imødekomme kriterierne kroppen har for at fungere optimalt, for at øge chancerne for at nå målet og få et barn sat i verden.

Det er ej kun klinisk fertilitetsbehandling der kan resultere i en ønsket graviditet. Indflydelsen af livsstil, herunder ikke mindst vores kostvalg, på ”ikke-smitsomme sygdomme” er tiltagende i fokus som forskningsområde, og vi indser langsomt, men sikkert hvordan mange lidelser kan lindres eller kureres, igennem basale ændringer af måden vi lever på. Trods arveligheden af visse sygdomme, finder vi i centrum af samtalen om hjertekarsygdomme, diabetes og autoimmune sygdomme livsstil relevant som årsag og katalysator, og sådan anerkender lægevidenskaben nu også den centrale rolle livsstil spiller, i størstedelen af tilfælde af infertilitet hos både mænd og kvinder1-3.

Fortsæt læsning

For mange mennesker er den største drøm at blive forældre. Vejen til en graviditet kan dog være lang, hård og frustrerende, og mange ønsker at være aktive i processen, og forsøge at bidrage til løsningen af situationen de befinder sig i. Den hyppigste årsag til kvindelig infertilitet vurderes i dag at være polycystisk ovariesyndrom (PCOS), hvoraf symptomerne i stor grad kan administreres og lindres igennem kost og livsstil4, 5. Størstedelen af mandlige tilfælde af infertilitet diagnosticeres i dag imidlertid uden kendt årsag, men det er estimeret at overvægt og oxidativt stress er bidragende faktorer i op til 80 % af tilfældene, hvilket kost og livsstil ligeledes har en stor grad af indflydelse over6, 7.

Det er også vigtigt at forstå, at undfangelse blot er det første skridt i en 9 måneders rejse, der meget gerne skulle ende godt, men som det i hver fjerde tilfælde ulykkeligvis ikke gør, pga. spontant abort eller dødfødsel. Heraf er de største risikofaktorer ligeledes yderst reducerbare igennem sundhedsfremmende kost og livsstil8-10.

Livsstil, kost og sundhed har altså som de fleste ved eller har en god intuition om, en rigtig betydelig indflydelse på fertiliteten, graviditetens gang og vigtigst af alt, hvor sundt og raskt et barn der i sidste ende ser dagens lys. Vores genudtryk eller fænotype, altså måden vores gener kommer til udtryk på, påvirkes og nedarves nemlig fra både far og mors kost og livsstil. Derved kan forældres livsstil fra allerede før undfangelse, sætte epigenetiske spor af definerede karakter, der blandt andet kan medvirke til lavere levealder og øget risiko for livsstilssygdomme, heriblandt også infertilitet11, 12.

Men hvad skal man så præcis gøre? Alle mennesker er forskellige med forskellige diagnoser, fysiologiske udgangspunkter og udfordringer, kostvaner, personligheder, præferencer, osv. Trods det at der overordnet set er veje frem mod øget fertilitet, er det altså dybt individuelt præcis hvilke initiativer der er relevante for en given person. Er man normalvægtig, spiser sundt, dyrker motion og er uden medicinske lidelser, kan det være rigtigt svært at vide hvor man kan sætte ind, men det betyder dog ikke at der intet er at gøre. Vores fertilitetsforløb er opbygget af en række afgørende faser som gennemgås trin for trin, og som vigtigst af alt, tager udgangspunkt i det enkelte individ.

Individuelt tilpassede kost- og livstilsændringer kan både hos mænd og kvinder have merkant positiv indvirkning på infertilitet, og meget muligt være det afgørende skub der skal til, for at genoprette en regulær cyklus, opnå spontan graviditet, at et fertilitetsbehandlingsforløb bliver til en succes, og for at en graviditet bliver komplikationsfrit gennemført med et sundt barn som resultat.

Som alt andet liv på jorden er det helt naturligt, at vi som mennesker gerne vil reproducere. I vores mere og mere troløse, teknologiske og videnskabeligt orienterede samfund er det trofast og stadigt et af de mest jordnære og essentielle behov vi har – at blive forældre. Det er for mange den største glæde de vil opleve, og den eneste virkelige mening med livet der er at finde. Vi og vores forfædre har som organismer på jorden overlevet og reproduceret i millioner af år, kun afhængig af vores sundhed. Heldigvis har vi i dag en fantastisk medicinsk viden, som har bragt den menneskelig race langt, men trods det, er det med stigende rater af infertilitet hos kvinder og mænd, som et direkte afspring af den moderne livsstil, stadig vigtigt at vi indser det indlysende faktum, at kost og livsstil er det mest essentielle for vores generelle sundhed, trivsel og funktion.

Referencer:

1Homan, G. F., Davies, M. and Norman, R. (2007) The impact of lifestyle factors on reproductive performance in the general population and those undergoing infertility treatment: a review. Human Reproduction, 13 (3), 209-223

2Sharma, R., Biedenharn, K. R., Fedor, J. M., & Agarwal, A. (2013). Lifestyle factors and reproductive health: taking control of your fertility. Reproductive biology and endocrinology : RB&E, 11, 66. doi:10.1186/1477-7827-11-66

3Zeinab, H., Zohreh, S., & Samadaee Gelehkolaee, K. (2015). Lifestyle and Outcomes of Assisted Reproductive Techniques: A Narrative Review. Global journal of health science, 7(5), 11–22. doi:10.5539/gjhs.v7n5p11

4Centers for Disease Control and Prevention. (2018) Reproductive Health. Downloaded at https://www.cdc.gov/reproductivehealth/infertility/ 24th of September, 2018.

5Haqq, L., McFarlane, J., Dieberg, G., Smart, N. (2014) Effect of lifestyle intervention on the reproductive endocrine profile in women with polycystic ovarian syndrome: a systematic review and meta-analysis. Endocrine connections, 3 (1), 36-46

6Punab, M., Poolamets, O., Paju, P., Vihljajev, V., Pomm, K., Ladva, R., Korrovits, P. & Laan, M. (2017) Causes of male infertility: a 9-year prospective monocentre study on 1737 patients with reduced total sperm counts. Human Reproduction, 32 (1), 18-31.

7Tremellen, K. (2008) Oxidative stress and male infertility – a clinical perspective. Human Reproduction Update, 14 (3), 243-258

8Cameron, N. J., Bhattacharya, S., Bhattacharya, S., Mclernon, D. J. (2017) Cumulative live birth rates following miscarriage in an initial complete cycle of IVF: a retrospective cohort study of 112 549 women. Human Reproduction, 32 (11), 2287-2297

9Tommy’s. (2018) Research into miscarriage. Downloaded at https://www.tommys.org/our-organisation/our-research/research-miscarriage 24th of September, 2018.

10Vivaneo. (2018) Spontan abort. Downloaded at https://www.storkklinik.dk/dk/information-og-priser/muligheder-og-risici/spontan-abort/ 24th of September, 2018.

11Tiffon C. (2018). The Impact of Nutrition and Environmental Epigenetics on Human Health and Disease. International journal of molecular sciences, 19(11), 3425. doi:10.3390/ijms19113425

12Stuppia, L., Franzago, M., Ballerini, P., Gatta, V., & Antonucci, I. (2015). Epigenetics and male reproduction: the consequences of paternal lifestyle on fertility, embryo development, and children lifetime health. Clinical epigenetics7, 120. doi:10.1186/s13148-015-0155-4

Livsstil, generel sundhed og fertilitet

Igennem fertilitets- og sundhedsfremmende livsstilsinitiativer har vi siden 2013 arbejdet målrettet med ufrivilligt barnløse, med formålet at optimere kroppens evne til at opnå sundhed og fertilitet. Vores forløb er baseret på updateret videnskabelig evidens om indflydelsen af livstilsfaktorer på sundhed og fertilitet, med en graviditets-succesrate på 71 %, hvorfor det ikke bør anses som alternativ behandling. Man vælger at imødekomme kriterierne kroppen har for at fungere optimalt, for at øge chancerne for at nå målet og få et barn sat i verden.

Det er ej kun klinisk fertilitetsbehandling der kan resultere i en ønsket graviditet. Indflydelsen af livsstil, herunder ikke mindst vores kostvalg, på ”ikke-smitsomme sygdomme” er tiltagende i fokus som forskningsområde, og vi indser langsomt, men sikkert hvordan mange lidelser kan lindres eller kureres, igennem basale ændringer af måden vi lever på. Trods arveligheden af visse sygdomme, finder vi i centrum af samtalen om hjertekarsygdomme, diabetes og autoimmune sygdomme livsstil relevant som årsag og katalysator, og sådan anerkender lægevidenskaben nu også den centrale rolle livsstil spiller, i størstedelen af tilfælde af infertilitet hos både mænd og kvinder1-3.

Fortsæt læsning

For mange mennesker er den største drøm at blive forældre. Vejen til en graviditet kan dog være lang, hård og frustrerende, og mange ønsker at være aktive i processen, og forsøge at bidrage til løsningen af situationen de befinder sig i. Den hyppigste årsag til kvindelig infertilitet vurderes i dag at være polycystisk ovariesyndrom (PCOS), hvoraf symptomerne i stor grad kan administreres og lindres igennem kost og livsstil4, 5. Størstedelen af mandlige tilfælde af infertilitet diagnosticeres i dag imidlertid uden kendt årsag, men det er estimeret at overvægt og oxidativt stress er bidragende faktorer i op til 80 % af tilfældene, hvilket kost og livsstil ligeledes har en stor grad af indflydelse over6, 7.

Det er også vigtigt at forstå, at undfangelse blot er det første skridt i en 9 måneders rejse, der meget gerne skulle ende godt, men som det i hver fjerde tilfælde ulykkeligvis ikke gør, pga. spontant abort eller dødfødsel. Heraf er de største risikofaktorer ligeledes yderst reducerbare igennem sundhedsfremmende kost og livsstil8-10.

Livsstil, kost og sundhed har altså som de fleste ved eller har en god intuition om, en rigtig betydelig indflydelse på fertiliteten, graviditetens gang og vigtigst af alt, hvor sundt og raskt et barn der i sidste ende ser dagens lys. Vores genudtryk eller fænotype, altså måden vores gener kommer til udtryk på, påvirkes og nedarves nemlig fra både far og mors kost og livsstil. Derved kan forældres livsstil fra allerede før undfangelse, sætte epigenetiske spor af definerede karakter, der blandt andet kan medvirke til lavere levealder og øget risiko for livsstilssygdomme, heriblandt også infertilitet11, 12.

Men hvad skal man så præcis gøre? Alle mennesker er forskellige med forskellige diagnoser, fysiologiske udgangspunkter og udfordringer, kostvaner, personligheder, præferencer, osv. Trods det at der overordnet set er veje frem mod øget fertilitet, er det altså dybt individuelt præcis hvilke initiativer der er relevante for en given person. Er man normalvægtig, spiser sundt, dyrker motion og er uden medicinske lidelser, kan det være rigtigt svært at vide hvor man kan sætte ind, men det betyder dog ikke at der intet er at gøre. Vores fertilitetsforløb er opbygget af en række afgørende faser som gennemgås trin for trin, og som vigtigst af alt, tager udgangspunkt i det enkelte individ.

Individuelt tilpassede kost- og livstilsændringer kan både hos mænd og kvinder have merkant positiv indvirkning på infertilitet, og meget muligt være det afgørende skub der skal til, for at genoprette en regulær cyklus, opnå spontan graviditet, at et fertilitetsbehandlingsforløb bliver til en succes, og for at en graviditet bliver komplikationsfrit gennemført med et sundt barn som resultat.

Som alt andet liv på jorden er det helt naturligt, at vi som mennesker gerne vil reproducere. I vores mere og mere troløse, teknologiske og videnskabeligt orienterede samfund er det trofast og stadigt et af de mest jordnære og essentielle behov vi har – at blive forældre. Det er for mange den største glæde de vil opleve, og den eneste virkelige mening med livet der er at finde. Vi og vores forfædre har som organismer på jorden overlevet og reproduceret i millioner af år, kun afhængig af vores sundhed. Heldigvis har vi i dag en fantastisk medicinsk viden, som har bragt den menneskelig race langt, men trods det, er det med stigende rater af infertilitet hos kvinder og mænd, som et direkte afspring af den moderne livsstil, stadig vigtigt at vi indser det indlysende faktum, at kost og livsstil er det mest essentielle for vores generelle sundhed, trivsel og funktion.

Referencer:

1Homan, G. F., Davies, M. and Norman, R. (2007) The impact of lifestyle factors on reproductive performance in the general population and those undergoing infertility treatment: a review. Human Reproduction, 13 (3), 209-223

2Sharma, R., Biedenharn, K. R., Fedor, J. M., & Agarwal, A. (2013). Lifestyle factors and reproductive health: taking control of your fertility. Reproductive biology and endocrinology : RB&E, 11, 66. doi:10.1186/1477-7827-11-66

3Zeinab, H., Zohreh, S., & Samadaee Gelehkolaee, K. (2015). Lifestyle and Outcomes of Assisted Reproductive Techniques: A Narrative Review. Global journal of health science, 7(5), 11–22. doi:10.5539/gjhs.v7n5p11

4Centers for Disease Control and Prevention. (2018) Reproductive Health. Downloaded at https://www.cdc.gov/reproductivehealth/infertility/ 24th of September, 2018.

5Haqq, L., McFarlane, J., Dieberg, G., Smart, N. (2014) Effect of lifestyle intervention on the reproductive endocrine profile in women with polycystic ovarian syndrome: a systematic review and meta-analysis. Endocrine connections, 3 (1), 36-46

6Punab, M., Poolamets, O., Paju, P., Vihljajev, V., Pomm, K., Ladva, R., Korrovits, P. & Laan, M. (2017) Causes of male infertility: a 9-year prospective monocentre study on 1737 patients with reduced total sperm counts. Human Reproduction, 32 (1), 18-31.

7Tremellen, K. (2008) Oxidative stress and male infertility – a clinical perspective. Human Reproduction Update, 14 (3), 243-258

8Cameron, N. J., Bhattacharya, S., Bhattacharya, S., Mclernon, D. J. (2017) Cumulative live birth rates following miscarriage in an initial complete cycle of IVF: a retrospective cohort study of 112 549 women. Human Reproduction, 32 (11), 2287-2297

9Tommy’s. (2018) Research into miscarriage. Downloaded at https://www.tommys.org/our-organisation/our-research/research-miscarriage 24th of September, 2018.

10Vivaneo. (2018) Spontan abort. Downloaded at https://www.storkklinik.dk/dk/information-og-priser/muligheder-og-risici/spontan-abort/ 24th of September, 2018.

11Tiffon C. (2018). The Impact of Nutrition and Environmental Epigenetics on Human Health and Disease. International journal of molecular sciences, 19(11), 3425. doi:10.3390/ijms19113425

12Stuppia, L., Franzago, M., Ballerini, P., Gatta, V., & Antonucci, I. (2015). Epigenetics and male reproduction: the consequences of paternal lifestyle on fertility, embryo development, and children lifetime health. Clinical epigenetics7, 120. doi:10.1186/s13148-015-0155-4

Hvem kan vi hjælpe?

Kvindelig infertilitet

Kvindelig infertilitet

Uforklarlig barnløshed

Ved kvindelig ufrivillig barnløshed skal man være klar over, om der er en kendt årsag eller ej,  at det hos kvinder ligesom hos mænd er sådan, at der i de fleste tilfælde ikke er noget der tilsiger at man aldrig kan opnå en graviditet. Faktisk kan kendte diagnoser som blokering af æggeleder eller sammenvoksninger i bækkenet være mere problematiske, i og med at de ofte påkræver operation, og langt hen ad vejen er upåvirkelige igennem livsstilsændringer. En diagnose med uforklarlig barnløshed er ofte tæt forbundet med livsstilsbetinget helbred, og det er derfor i mange tilfælde muligt for os, sammen, at forbedre fertiliteten.

 

PCOS

1/10 kvinder lider af PCO/PCOS. Det kan gøre det sværer at blive gravid, da kroppen kan have en dysfunktionel hormonbalance. Idet kosten spiller en rolle på insulin, og insulin sammen udgør en hormonel stabilitet, ser vi fremragende resultater med vores fertilitetsforløb. Vi arbejder med kostens rolle, og sørger for at reducere dine symptomer og derfor øge dine chancer for en optimal fertilitet alene, eller sammen med anden behandling.

 

Vi kan afhjælpe:

Ovulationsforstyrrelser

PCOS/PCO, Endometriose, Hyperprolaktinæmi, Hyperthyreose, Hypothyreose, trænings- eller vægtrelateret amenoré, spiseforstyrelser, FSH/LH ratio forstyrelser

Helbredsrelatert infertilitet

Overvægt, undervægt, underernæring, diabetes, inflammatoriske sygdomme, autoimmune sygdomme, søvnforstyelser, hormonsvigt /- ubalance, vaskulære sygdomme

Idiopatiske tilfælde af kvindelig infertilitet

Miljørelateret infertilitet via overeksponering af visse miljømæssige faktorer

Pesticider, industrielle kemikalier, stråling, rygning, alkohol, medikamenter

Mandlig infertilitet

Mandlig infertilitet

Uforklarlig barnløshed

Mandlig infertilitet er en multifaktoriel lidelse og størstedelen af udredte tilfælde bliver i dag diagnosticeret med idiopatisk nedsat sædkvalitet, altså uden en kendt medicinsk årsag. Nedsat sædcelleantal, koncentration, motilitet, DNA-integritet eller intakt morfologi er som umiddelbare grunde, blot symptomer for bagvedliggende årsager med rødder i individets fysiologi, genetik og miljø. Det er dog estimeret at op mod 80 % af idiopatiske tilfælde er forårsaget af livsstilsrelateret oxidativt stress og overvægt. Det er altså helt indenfor det domæne, hvor vi sammen kan gøre en forskel.

 

Nedsat sædkvalitet

Sædcelledannelse tager gennemsnitligt 74 dage. Udover at god ernæring og sund livsstil er essentielt for et godt generelt helbred, spiller ernæring både under og efter den lange proces en afgørende rolle med henblik på antallet af sædceller og deres funktion, ved at levere de byggesten kroppen og sædcellerne har brug for. Da oxidativt stress er så stor en faktor i mandlige tilfælde af ufrivillig barnløshed, er der oplagte kostrelaterede fremgangsmåder til at modvirke og stabilisere. Vores forløb vil være relevant for alle tilfælde af idiopatisk nedsat sædkvalitet, hvor sandsynligheden for en befrugtning på naturlig og assisteret vis, efterfølgende vil være markant større.

 

Vi kan afhjælpe:

Idiopatiske tilfælde af nedsat sædkvalitet

Helbredsrelateret nedsat sædkvalitet

Overvægt, undervægt, underernæring,  diabetes, inflammatoriske sygdomme, årebrok, autoimmune sygdomme, søvnforstyrelser, hormonsvigt /-ubalance, hypogonadisme, vaskulære sygdomme

Miljørelateret infertilitet via overeksponering af visse miljømæssige faktorer

Pesticider, industrielle kemikalier, stråling, rygning, alkohol, medikamenter, varmepåvirkning

Fertilitetsforløbene

Læs introduktion

Vi tager via vores systematiske tilgang til livsstilsvurdering og -justering, udgangspunkt i problemstillingerne af den enkelte person. Ernæring, motionsvaner, mental trivsel og søvnrytme er livsstilselementer som har afgørende betydning for vores fertilitet og sundhed, og udgør derfor de centrale indsatsområder.  Mennesker er vidt forskellige og hvad der generelt er vurderet rigtigt og optimalt i teorien, fungerer i en given situation potentielt ikke i praksis. Derfor er grundig informationsindsamling og tæt samarbejde mellem os og vores klienter essentielt for at finde de rigtige løsninger.

Du vil blive guidet igennem alle faser af forløbet i et passende tempo, uanset din situation. Vi går ind for at livsstilsændringerne som vi foreslår skal være så ligetil, overskuelige og effektive som muligt. Mange har en travl hverdag med rigeligt at se til, og derfor lægger vi stor vægt på at vores vejledning er realistisk med tilfredstillende resultater. Det er langt fra alle mennesker der har lyst eller tid til at stå i et køkken 3 timer om dagen for at lave mad, så vores forløb er centreret omkring løsninger som er nemme, med mulighed for at at dykke ned i madlavning fra bunden hvis det er det man har lyst til.

Alle dage af ugen vil du have mulighed for at ringe eller skrive til os med spørgsmål eller for en motiverende samtale, og du vil altid kunne forvente et svar hurtigst muligt – allersenest inden for 24 timer.

Hvis du søger en innovativ, evidensbaseret og jordnær behandling, hvor du på en naturlig måde opnår indfyldelse på din fertilitets- og sundhedstilstand, er vi de rigtige for dig.

20 ugers fertilitetsforløb

Til både enkelte personer og par

28 ugers fertilitetsforløb

Anbefalet til personer med en BMI over 30

Om os